Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Knud Schønberg

Oprindelig forfatter BJ

Knud Schønberg, 1924-99, dansk teateranmelder, journalistuddannet ved Møns Folkeblad 1943. S blev ansat som reporter ved Politiken 1954 og var 1959-91 teater-, film- og litteraturmedarbejder ved Ekstrabladet. I sine unge år skrev han også under mærket Øjet. Hans styrke som teateranmelder var dog i udpræget grad hans øre. Han lyttede efter en forestillings musikalitet. Det var tonen og replikken, der interesserede ham. Detaljeret analyse lå S fjernt, men i sin knappe, respektløse form formåede han ofte at spidde essensen, gerne som rubrik eller punch line.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Knud Schønberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430022