Clemens Petersen, 1834-1918, dansk teateranmelder, mag.art. i æstetik 1857. Mislykket debut som skuespiller på Det Kongelige Teater 1854 i Eugéne Scribes Enten elskes eller dø. Under mærkerne ‘Xu-Zx’ og ‘106’ skrev han 1857-69 for Fædrelandet. Hans velargumenterede helhedsorienterede anmeldelser, som fik Johan Ludvig Heiberg til at betragte ham som sin efterfølger i genren, var ikke populær blandt skuespillerne på Det Kongelige Teater, men er for eftertiden en vigtig kilde til dansk teater i perioden mellem romantik og naturalisme.

Bibliografi: Nielsen, T Clemens Petersen i ‘Fædrelandet’ 1976; Petersen, C Dramaturgisk kritik 1860.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig