Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Theatre Row

Oprindelig forfatter LaWr

Theatre Row, Teaterkompleks af non-profit Off-Broadway teatre i New York, beliggende i Broadways teaterdistrikt på 42. gade mellem 9. og 10. gade.

TR blev åbnet som et samarbejde mellem 10 teatre i 1978, til dels som en politisk modvægt til det etablerede og profitorienterede teatermiljø i USA. Formålet var at give publikum mulighed for at se opførelser af smalle, men vægtige forestillinger, samtidig med at tilrejsende gruppeteatre her skulle have mulighed for at leje sig ind. Bag idéen stod en række idealistiske skuespillere, instruktører og mindre teatersammenslutninger, der mente, at TR som non-profit teater kun skulle udlejes til kostprisen trods beliggenheden i en af verdens største og dyreste teatermetropoler – et princip der stadig fastholdes.

I år 2000 var stedet så nedslidt, at det oprindelige kompleks blev nedrevet og erstattet af et helt nyt, som i dag med 6 fleksible teaterscener og 6 prøvesale fremstår som den største sammenhængende enhed af Off-Broadway teatre i New York: The Acorn Theatre (199 siddepladser), The Beckett Theatre (99 siddepladser), The Kirk Theatre (99 siddepladser), The Clurman (99 siddepladser), The Lion Theatre (88 siddepladser) samt The Studio Theatre (ingen faste sæder).

Annonce

Bibliografi:Theatre Profiles: The Illustrated Reference Guide to America’s Nonprofit Theatre 1996.

Teatrets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Christian Wredström Wallenberg: Theatre Row i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430383