Théâtre du Nouveau Monde, teaterkompagni i Montreal, Quebec, Canada, grundlagt 1951 af bl.a. Jean Gascon og Jean-Louis Roux, som også var teatrets ledere fra hhv. 1951-66 og 1966-82. Efter at have flyttet en del omkring, rykkede TDNM 1972 ind i Comédie-Canadienne, som efter en ombygning i 1997 har kunnet rumme alle teatrets funktioner.

Den oprindelige intention med TDNM var, at ensemblet kun skulle spille ældre europæisk dramatik, primært Molière og Shakespeare, men med Roux som leder kom også nyere, primært fransk-canadisk, dramatik på repertoiret. Til trods for alvorlige økonomiske problemer undervejs – sæsonen 1984-85 måtte helt aflyses – står TDNM i dag som et af Canadas mest velansete teatre med stor egenproduktion samt gæstespil, bl.a. Robert Lepages Le Project Andersen 2005.

Bibliografi: Belzil, P & Lévesque, S L’album du The+a+tre du Nouveau monde 1997.

Eksternt link:

www.tnm.qc.ca

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig