Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lloyd Richards

Oprindelig forfatter LaWr

Lloyd Richards, 1923-2006, amerikansk instruktør, autodidakt. R skabte samfundsmæssig og teaterhistorisk røre ved som den første sorte amerikaner i 1958 at iscenesætte en forestilling på Broadway, Lorraine Hansberrys A Raisin in the Sun, hvor publikum for første gang kunne se en hel familie af afro-amerikanere portrætteret på scenen i hovedroller, spillet af bl.a. Sidney Poitier. Indtil da havde R kun kunnet arbejde med mindre Off-Broadway forestillinger samt fungere som radiovært. Efter den opsigtsvækkende produktion, iscenesatte R en lang række værker, ikke blot af sorte dramatikere som August Wilson, Wole Soyinka og Athol Fugard, men også klassikere som Shakespeare og G B Shaw – alle præget af en melankolsk og rammende anklage mod samfundet. 1968-99 var R kunstnerisk leder af National Playwrights Conference på Eugene O’Neill Theater Center, og 1979-91 rektor for Yale School of Drama og chef for Yale Repertory Theatre.

Bibliografi: Hay, S African-American Theatre: A Historical and Critical Analysis 1994; Leiter, S The Great Stage Directors 1994.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Christian Wredström Wallenberg: Lloyd Richards i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429820