Group Theatre, amerikansk teatergruppe, oprettet 1931 som en udløber af Theatre Guild af bl.a. Harold Clurman, Cheryl Crawford og Lee Strasberg støttet af bl.a. Stella Adler, Sanford Meisner og Elia Kazan. Inspireret af Moskva Kunstnerteaters (MXAT) gæstespil i USA i 1923 ønskede GT at skabe et ensemble, der skulle bearbejde tidens store moralske og sociale spørgsmål i en ny dramatik, og arbejdsmetoderne skulle især hentes hos Stanislavskij. Åbningsforestillingen var Paul Greens The House of Connelly. Højdepunktet var opsætningerne af Clifford Odets’ Waiting for Lefty og Awake and Sing begge 1935. Pga. uenighed om linje og arbejdsmetoder opløstes teatret allerede 1941. Men GT fik stor betydning for amerikansk teater som fx Actor’s Studio.

Bibliografi: Brestoff, R Scenens læremestre og deres metoder 1999; Clurman, H The Fervent Years: The Group Theatre and the Thirties 1945; Smith, W Real Life Drama: The Group Theatre and America, 1931-1940 1990.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig