Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Drew-Barrymore

Oprindelig forfatter JHei

Drew-Barrymore, engelsk-amerikansk teaterdynasti, kendt som ‘den kongelige familie’, hvis mest kendte medlemmer var de 3 søskende Lionel, Ethel og John Barrymore. Deres bedstemor og slægtens stammoder var den engelskfødte Louisa Lane Drew, 1820-97, datter af en skuespiller, Thomas Frederick Lane og sangerinde, Eliza Trenter, med rødder i 1700-tallets teater. Louisa Lane D kom 1827 til Amerika med sin mor, hvor hun 1838 spillede Lady Macbeth i Shakespeares Macbeth og skabte sine mest berømte figurer, Mrs. Malaprop i Richard Brinsley Sheridans The Rivals og Mistress Quickly i Shakespeares The Merry Wives of Windsor. Hun giftede sig 3. gang 1850 med den populære irske komiker John Drew, der var specialist i irske originaler. 3 af hendes børn fik betydelige karrierer:

a) John Drew, 1853-1927, blev i sine 35 års virksomhed, med gæstespil i London, bl.a. populær som Petruchio i Shakespeares The Taming of the Shrew og Orlando i As You Like It, samt Charles Surface i Richard Brinsley Sheridans School for Scandal. Sammen med 3 kolleger kendt som ‘De fire Store’ og pga. sin altid elegante og velklædte fremtræden kaldt ‘amerikansk teaters gentleman no. 1’.

b) Georgiana Drew, 1856-93, yndet komedienne, giftede sig 1876 med den engelske skuespiller Maurice Barrymore, 1847-1905, der med sit smukke ydre, elegance og gode intelligens blev et populært matinéidol, bl.a. som Orlando i Shakespeares As You Like It.

Annonce

c) Sidney Drew, 1868-1919, blev kendt som komiker i bl.a. amerikansk vaudeville.

Georgiana D og Maurice B fik 3 berømte børn:

1) Lionel Barrymore, 1878-1954, debuterede 1893 med sin bedstemor Louisa Lane D og blev Broadwaystjerne 1918. Hans store talent for karakterisering og en fiasko som Macbeth førte ham 1925 definitivt til filmen, hvor han havde debuteret 1914 og nåede at skabe over 200 filmroller. Filmen gjorde ham verdensberømt, såvel for hans gnavne, ubehøvlede, irriterende typer, som for godmodige, charmerende og rørende originaler og mest elskelige onkler og bedstefædre. Lionel foretrak malerkunst og komposition frem for teatret, der føltes som ‘en familieforbandelse’.

2) Ethel Barrymore, 1879-1959, uddannet hos sin bedstemor Louisa Lane D, sin morbroder John D og Henry Irving i London, debuterede 1894. Ethel B fik med sin ungdom og skønhed et gennembrud 1901, der blev fulgt af en lang række kommercielle succeser. Hun var kendt som to kontinenters ‘glamour girl’ og tilbedt af alle, bl.a. Winston Churchill, der fik afslag på et frieri. Blandt Ethel Bs mest berømte roller var William Somerset Maughams Lady Frederick 1908 og The Constant Wife 1928 samt Miss Moffat i Emlyn Williams’ The Corn is Green 1939, som hun spilledei4 år. Hun brød sig ikke om George Bernard Shaw og Ibsen, trods succes som Nora i Ibsens A Doll’s House 1905. Hendes klassiske roller var hos Shakespeare; bl.a. Ofelia i Hamlet, Portia i The Merchant of Venice og Julie i Romeo and Juliet, samt hos Richard Brinsley Sheridan, Lady Teazle i The School for Scandal, men hun foretrak det realistiske drama og lystspillet. Hun blev hædret som amerikansk teaters førstedame med Shubert Organizations indvielse 1928 af Ethel Barrymore Theatre i New York, der bl.a. uropførte Tennessee Williams’ A Streetcar Named Desire 1947. Ethel B, der oprindeligt ville have været koncertpianist, overgik 1944 til filmen, hvor hun skabte en række magtfulde karakterroller med glimt af både bidsk og varm humor, bl.a. i Robert Siodmaks gyserfilm The Spiral Staircase 1946 og William Dieterles Portrait of Jennie 1949.

3) John Barrymore, 1882-1942, var som sine to søskende ikke specielt stemt for teater, men blev alligevel kendt for sit romantisk smukke udseende, især den berømte profil, og for sine lystspilroller, der gjorde ham til forgudet idol og i 1909 til stjerne på Broadway. Overraskende kom hans karriereskift til mere seriøs skuespilkunst i John Galsworthys Justice 1916, der anslog tragiske muligheder i hans talent, efterfulgt af et skuespil af Lev Tolstoj. 1920 kom hans klassiske gennembrud i Shakespeares to stykker Richard III og 1922 med Hamlet, en rolle han gentog 1925 i London; hans generations mest betydelige Hamlet-fremstilling på niveau med skelsættende præstationer af Johnston Forbes-Robertson i 1897 og John Gielgud 1930. John B forlod teatret i 1925 og skabte sig en filmkarriere frem til sin død. Hans datter Diana Barrymore, 1921-60, og sønnen John Drew Barrymore, 1932-2004, oplevede begge et destruktivt pres pga. deres berømte families position i teatret og filmen, mens John D Bs datter, barnestjernen fra Spielbergfilmen E.T. 1982, Drew Barrymore, f. 1975, har skabt sig en karriere som skuespiller og producent. Af Ethel Bs 3 børn blev datteren Ethel Barrymore Colt, 1912-77, en anerkendt dramalærer og operasanger.

Bibliografi: Barrymore, E Memories 1955; Alpert, H The Barrymores 1964; Peters, M The House of Barrymore 1990.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Drew-Barrymore i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427835