Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caffe Cino

Oprindelig forfatter LaWr

Caffe Cino, det første egentlige Off-Off Broadway teater i New York i 31 Cornelia Street. Åbnede som kaffebar 1958, men allerede året efter etablerede ejeren Joseph Cino den som teater. CC blev hurtigt stedet, hvor en lang række, ofte senere kendte, skuespillere og instruktører på den meget lille 5 m2 scene gav sig i kast med både klassikerne og europæiske værker samtidig med at unge dramatikere som Sam Shepard, John Guare og Lanford Wilson fik deres første værker opført. Kun et lille år efter Cinos død i 1967 lukkede cafeen og kunstnerne gik videre til bl.a. Circle Repertory Company og La MaMa. CCs betydning for amerikansk avantgarde, især bøsseteater, er helt uomgængelig.

Bibliografi: Poland, A The Off Off Broadway Book: The Plays, People, Theatre 1972; Stone, W Caffe Cino: The Birthplace of Off-Off-Broadway 2005.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Christian Wredström Wallenberg: Caffe Cino i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427556