August Wilson, 1945-2005, afro-amerikansk dramatiker. Ws karriere var præget af en langsom udvikling i det amerikanske regionale teater. W opnåede national succes i 1987 med Fences og i 1990 med The Piano Lesson. Begge værker vandt en Pulitzer-pris. W arbejdede ved sin død stadig på en cyklus af 10 dramaer om tilværelsen for afro-amerikanere. Gennem en blanding af realisme og mystik belyser W centrale problemstillinger i forholdet mellem USA og den afro-amerikanske befolkning – mellem individet, historien og samfundet.

Dramatiske værker: Ma Rainey’s Big Black Bottom 1984; Joe Turner’s Come and Gone 1986; Two Trains Running 1990.

Bibliografi: Elkins, M August Wilson: a Casebook 2000; Herrington, J I Ain’t Sorry for Nothin’ I done: August Wilson’s Process of Playwriting 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig