Griot, traditionel sanger, gøgler og historie fortæller i vestafrikansk tradition. Forvalter af lokalsamfundets kulturelle arv og sproglige rigdom. Optræder ofte som mellemmand mellem konger og standspersoner og deres undergivne. Gs sprog og udtryksform har inspireret flere afrikanske dramatikere, bl.a. D.N. Porquet fra Elfenbenskysten med stykket La Griotique og Les Griots du Bénin og Les Griots du Mali til at skabe en blandingsform af sang, tale, musik og gestik i særlige rytmiske mønstre.