Efua Sutherland, 1924-96, ghanesisk dramatiker og teaterleder. Central figur i ghanesisk teater og initiativtager til flere teatergrupper, bl.a. Ghana Experimental Theatre 1958, som i 1960 blev til Ghana Drama Studio og i 1990 erstattet af National Theatre i Accra. Hun oprettede Ghana Society of Writers og Kodzidan, et forumteater i Ekumfi-Atwian. I 1968 oprettede hun yderligere turnéteatret Kusum Agoromba (Kusum Players). Hun tog udgangspunkt i den oprindelige afrikanske kultur, Akan fortælletradition og opførelser på lokale sprog. Flere af hendes stykker er baseret på fablen om ananse, edderkoppemanden, fx The Marriage of Anansewa 1975, og hun udviklede på den baggrund en særlig dramatisk fortælleform, anansegoro.

Bibliografi: Ankumah, A T ‘Efua Theodora Sutherland (1924-1996)’ i Postcolonial African Writers 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig