Concert party, folkelig ghanesisk teaterform, der opstod ca. 1920 på initiativ af en skolelærer, Master Yalley, som engagerede fortællere, grioter, fra landsbyerne og opfordrede dem til at optræde og turnere med deres kunst. C tager udgangspunkt i traditionelle historiefortællinger og mytestof og bliver opført med traditionelle maskeforestillinger, farceoptrin, dans og musik. Forestillingerne er afvekslende og har ingen indre sammenhæng. Kan sammenlignes med andre traditionelle afrikanske teaterformer, der optræder under forskellige betegnelser; yoruba opera (Nigeria), apidan (Nigeria), koteba (Mali) og vichekesho (Tanzania).

Bibliografi: Cole, C M Ghana’s Concert Party Theatre 2001; Kerr, D African Popular Theatre: From Colonial Times to Present Day 1994.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig