Chuo cha Sanaa, ‘Skolen for Kunst’, teaterskole i Bagamoyo, Tanzania. Opført 1968 og i begyndelsen støttet økonomisk af de nordiske lande; i dag er den statsstøttet og samarbejder med Norden via udvekslingsprogrammer. Grundlagt i overensstemmelse med Arusha-erklæringen (uafhængighedserklæringen) fra 1963, hvor bl.a. undervisning i den oprindelige kultur blev central for formidling af viden og kunnen for masserne. C blev center for uddannelse af kunstnere inden for teaterområdet, men optager kun 15 studerende pr. år. I 1974 indrettedes Butimba Teachers’ Training Centre i Mwanza i det vestlige Tanzania som center for uddannelse af dramalærere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.