Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

refusionsordninger

Oprindelig forfatter StJa

refusionsordninger, statsfinansieret teaterpolitisk markedsregulerende foranstaltninger, der har til formål at hjælpe på afsætningen af teater. Første R etableredes administrativt i 1972. Med ændringen af teaterloven i 1979 indførtes den fortsat gældende bestemmelse, at staten refunderer 50 % af den udgift, en kommune eller amtskommune har haft til køb af forestillinger med børneteater og opsøgende teater. Siden 1981 har der via kulturministerielle vejledninger været givet retningslinjer for begrebet teater i teaterlovens forstand og dermed for, hvilke forestillinger der var refusionsberettigede, idet statsstøttet børneteater dog automatisk er berettiget til refusion. I 1997 blev etableret et egentligt refusionsudvalg (fra 2003 under Kunststyrelsen), der har til opgave at kvalitetsvurdere børneteaterforestillinger med henblik på refusionsgodkendelse.

Eksternt link:

www.kunststyrelsen.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Jarl: refusionsordninger i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429775