Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

feu

Oprindelig forfatter StJa

feu, fr. ‘ild’, supplerende spillepræmie til skuespillere o.a. Indførtes på Det Kongelige Teater i 1842 angiveligt efter inspiration fra Comédie-Française, hvor skuespillere siden 1682 fik en aftenlig supplerende dækning af udgifter til brændsel og lys. På Det Kongelige Teater blev en procentdel af den aftenlige billetindtægt fordelt til de medvirkende feu-berettigede skuespillere, som var inddelt i klasser og tildeltes points efter en skala beregnet ud fra rollens størrelse og vanskelighed. Systemet, der bl.a. blev kritiseret for at fremme et repertoire med det størst mulige antal opførelser og mindst mulige antal skuespillere, blev afskaffet i 1919. Se også Beneficeforestilling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Jarl: feu i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428010



Tags