Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dramaturg

Oprindelig forfatter JaBr

dramaturg, af gr. dramaturgos afledt af drama og ergon ‘arbejde’, oprindelig dramatiker, der skaber et handlingsforløb til en teaterforestilling. I dag har en D som regel en universitetsuddannelse, i Danmark fra Afdeling for Dramaturgi i Århus eller fra Teatervidenskab i Kbh. Med sin teaterhistoriske baggrund og analytiske erfaring støtter D teaterchefen i planlægningen af teatrets repertoire og er med til at realisere forestillingernes koncept ved valget af dramatiker, instruktør, scenograf og skuespillere. Produktionsdramaturg er betegnelsen for den D, der forbereder og følger en forestillings tilblivelse, som det kritiske ‘øje udefra’, der skal sikre, at forestillingens koncept fastholdes og kan aflæses.

Ds funktion i teatret blev første gang beskrevet i den tyske dramatiker G.E. Lessings skrift Hamburgischer Dramaturgie 1767. Her gjorde D sin entré som oplysningstidens drøm om et universalgeni, der både kunne formidle tidens videnskabelige strømninger til skuespillere og beherske alle de kunstarter, der indgår i en teaterforestilling. I Danmark beskrev Knud Lyne Rahbek i 1782 den ideelle D som oplysningstidens dannede mand. Hans beskrivelse ligger ikke langt fra forventningerne til senere tiders instruktører. Efterhånden som instruktøren tog over som forestillingens skaber fra midten af det 19. årh. fik D en stadig mere konsulentagtig funktion. Brecht trak i 1920'erne D ind i processen omkring forestillingens tilblivelse og i efterkrigstidens Østtyskland fik D den særlige opgave at sikre forestillingens politiske korrekthed. Frem til 1960'erne var Ds primære funktion at støtte teaterchefen i tilrettelæggelse af større teatres repertoire, samt redigering af forestillings programmer. Blandt berømte D i udlandet kan nævnes Dieter Sturms betydning for Schaubühne am Halleschen Ufer (senere Schaubühne am Lehniner Platz) i Peter Steins periode 1970-85, samt Hermann Beils parløb med instruktør og teaterchef Claus Peymann, bl.a. på Burgtheater i Wien 1986-99. D er primært et tysk fænomen, der har bredt sig til Skandinavien og resten af Europa i forskellig form. I Danmark kan fx nævnes samarbejdet mellem dr.phil. Bent Holm og instruktør Asger Bonfils om Holbergopsætninger på Aarhus Teater (Henrik og Pernille 2000, Don Ranudo 2003 og Melampe 2006). I de angelsaksiske lande optræder D mest i rollen som litterær konsulent. I USA er en del D tilknyttet centre for udvikling af ny dramatik, som fx The Mark Taper Forum i Los Angeles. Senere har D-funktionen også bredt sig til opera, film og tv.

Bibliografi: Branth, J Dramaturgen på arbejde BUNT 2/2000; Cardullo, B What is dramaturgy? 1995; Lessing, G E Hamburgishe Dramaturgie 1767-69; ‘Dramaturgie’ i Théâtre/public nr. 67, 1986.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Janicke Branth: dramaturg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427825