decentralisering

Decentralisering, en organisering af aktiviteter i selvstændige, lokale enheder. I kulturpolitikken skelner man mellem kulturel, økonomisk og politisk D. Den kulturelle D satser på en mere retfærdig distribution af kunsten til større dele af befolkningen. Det kan være geografisk, socioøkonomisk, aldersmæssigt, kulturelt eller i forhold til handicaps. En kulturel decentraliseringspolitik handler om at give lige muligheder for at møde kunsten uanset bopæl, alder, fysiske handicaps, indkomst, social klasse eller kulturelle karakteristika som køn og race. En økonomisk D i kulturpolitikken handler om byrdefordelingen mellem stat og kommuner. En politisk D drejer sig om en spredning af politisk og administrativ magt og kompetence til at udarbejde og gennemføre kulturpolitik. Det sker ofte at politisk D sammenblandes med kulturel D. Man tror at udlægning af magt fra stat til kommuner automatisk betyder, at befolkningen får lige muligheder, altså kulturel D. Sådan er det ikke nødvendigvis. En kommune, der har fået udlagt kompetence, kan jo fx drive en meget centralistisk og elitær teaterpolitik i det kommunale selvstyres navn.

D har siden rindalisme-debatten i midten af 1960'erne været et centralt begreb i dansk kulturpolitik. På teaterområdet kan man se teaterlovgivningen fra 1963 til i dag som en lovgivning, der gennem inddragelse af flere og flere teatre har satset på – særlig geografisk – D: landsdelsscener fra 1963, Det Rejsende Landsteater fra 1976, egnsteatre og Det Rejsende Børneteater fra 1979.

Bibliografi: Kawashima, N Planning for Equality? Decentralisation in Cultural Policy 1996.