Theatre-in-Education, da. Teater i Undervisningen, TIU, TIE, teater, der kombinerer teater og undervisning, og som inddrager publikum i forskellige former for interaktion undervejs i forestillingen for at skabe større indlevelse og refleksion over forestillingens emne. TIE opstod i England 1965, hvor The Belgrade Theatre i Coventry oprettede et TIE-team, der tog ud og spillede på skoler. Siden er mange andre TIE-grupper kommet til og i dag anvendes TIE i mange lande og lokaliteter (skoler, kulturhuse, museer o.a.), hvor historiske eller aktuelle emner behandles. I Danmark er der også lavet TIU-forestillinger, bl.a. Rimfaxe Teaters Ulveansigt 1975, Taastrup Teater/Anemone teatrets Tændstiksbørn 1991, Filurens Børn af landet 1991 og Egnsteatret Maskens Der er en grænse – flygtningsdrama med publikum 1993. Filuren laver fortsat TIU-programmer.

Bibliografi: Jackson, A Learning through theatre 1993; O’Toole, J Theatre in Education 1976; Redington, C Can Theatre Teach? 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig