Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teaterudvalget for Storkøbenhavn

Oprindelig forfatter StJa

Teaterudvalget for Storkøbenhavn, administrativt organ oprettet 1971 til at varetage den storkøbenhavnske teaterabonnementsordning og således også ansvarlig for udgivelsen af det årlige abonnementstilbud, indtil 2003 det såkaldte ARTE-katalog. TFS bestod af repræsentanter fra Kbh.s Amt, Kbh.s og Frederiksberg kommuner samt fra ARTE. Det var TFS, som 1973 præsenterede forslaget om en storkøbenhavnsk landsdelsscene (DSL). Med etableringen af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) 1990 overgik ansvaret for abonnementsordningen til styrelsen for DST, og TFS forsvandt.

I 2002 skiftede styrelsen for DST i forbindelse med konstitueringen af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) navn til HUR's Teaterudvalg bestående af udviklingsrådsmedlemmer og politikere fra de fem enheder (Kbh.s og Frederiksberg kommuner, Kbh.s, Frederiksborg og Roskilde amter) samt tre teaterkyndige medlemmer udpeget af kulturministeren. Dette teaterudvalg fungerede som DSTs styrelse, indtil det blev nedlagt i 2006 i forbindelse med etableringen af Hovedstadens Teater, nu Københavns Teater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Jarl: Teaterudvalget for Storkøbenhavn i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430353