Private Theatre, engelsk begreb, hvorved i princippet forstås teatre, hvortil der ikke er offentlig adgang, og hvorover The Master of the Revels, der var censurinstans siden 1500-tallet, derfor ikke havde myndighed. I praksis blev begrebet imidlertid anvendt som betegnelse for indendørs teatre, som fx The Blackfriars og Whitefriars, der i modsætning til public theatres, som bl.a. The Globe, havde et heldækkende tag, færre tilskuerpladser, kunstig belysning, væsentligt dyrere billetpriser, samt siddepladser til alle tilskuere. Private Theatre var oprindelig indrettet i eksisterende lokaler. I den engelske ‘teatergalskabs tid’ ca. 1770-90 anvendtes det som betegnelse for borgerskabets amatørteater.

Bibliografi: Armstrong, W A The Elizabethan private theatres: Facts and problems 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig