Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danske Dramatikeres Forbund

Oprindelig forfatter StJa

Danske Dramatikeres Forbund, faglig interesseorganisation for teater-, radio-, tv- og filmdramatikere samt oversættere af dramatik. Forbundet, der blev stiftet af Emma Gad i 1906, indgår overenskomster med arbejdsgiverorganisationer, men forbundet er ikke som de øvrige fagforeninger knyttet til en arbejdsløshedskasse. På teaterområdet fungerer Danske Dramatikeres Forbund som dramatisk agentur, repræsenterer medlemmernes ophavsret og varetager individuelle forhandlinger på dramatikernes vegne, ligesom det varetager fordelingen af indtægter fra Copy-Dan. Til gengæld betaler medlemmerne ud over et grundkontingent en procentdel af deres honorarer til forbundet. Medio 2007 havde Danske Dramatikeres Forbund 285 medlemmer, hvoraf 32 er arvinger efter dramatikere. Danske Dramatikeres Forbund udgiver kvartalstidsskriftet Replikker. Se også Fagforbund.

Teaterpriser: Danske Dramatikeres Hæderspris, Radiospilsprisen.

Bibliografi: Staalby, J Danske Dramatikeres Forbund. Katalog 1999. En fortegnelse over medlemmerne og deres værker 1999.

Annonce

Organisationens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Jarl: Danske Dramatikeres Forbund i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427722