Wrocławski Teatr Pantomimy, polsk teater i Wrocław, stiftet 1955 som Studio Pantomimy ved Teatr Polski i Wrocław af Henryk Tomaszewski, kunstnerisk leder 1955-91. Fik 1958 selvstændig status som WTP. Skabte sit eget originale nonverbale sprog på basis af mangfoldige inspirationskilder hentet fra skønlitteratur, kulturmyter, billedkunst, musik, dans og ballet for at skildre menneskets universelle skæbne i evig kamp mod sin egen natur og verdens kræfter. Bevægede sig i sit kunstneriske udtryk fra den ‘rene’ pantomime efter Étienne Decroux og solomime efter Marcel Marceau til kom plekse, barokrige koreo-dramaer. Optrådte med succes på alle kontinenter. WTP er nu, efter Tomaszewskis død, opkaldt efter ham (WTP im. Henryka Tomaszewskiego) og fortsætter i hans kunstneriske spor, som Tomaszewskis elev, Aleksander Sobiszewski, handlekraftigt sikrer, efter at han 2003 overtog ledelsen af teatret.

Dramatiske værker: Woyzeck 1959; Gilgamesh 1968; Odejście Fausta 1970; Menażeria cesarzowej Filissy 1972; Akcja – Sen nocy letniej (Aktionen – En skærsommernatsdrøm) 1986; Cardenio i Celinda 1991.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig