Národní divadlo, tjekkisk nationalscene i Prag, den største i landet. Rummer både drama, opera og ballet. Grundlagt på baggrund af den nationale bølge for frihed og selvstændighed i 1800-tallet, men åbnede først 1881 – og nedbrændte to måneder efter. Det nye ND, bygget i samme nyrenæssance stil som forgængeren, stod klar i 1883. I 1920'erne og 1930'erne tiltrak teatret sig megen international opmærksomhed under ledelse af K H Hilar, og igen i slutningen af 1950'erne og 1960'erne, da instruktørerne Otomar Krejča og Alfréd Radok, samt scenografen Josef Svoboda stod for produktionerne og tilføjede ND en eksperimental dimension.

Bibliografi: Fencl, O The Czechoslovak Theatre Today 1963; Honzl, J The Czechoslovak Theatre 1948.

Eksternt link:

www.narodni-divadlo.cz

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig