Juliusz Osterwa, f. Julian Andrzej Maluszek, 1885-1947, polsk skuespiller, instruktør, dir., pædagog og forfatter. Udviklede et mystisk-realistisk teaterkoncept, gradvist omsat i praksis under hans ledelse af Teatr Reduta 1919-39, som 1921 blev tilføjet teaterlaboratoriet Reduta Instituttet – teaterlaboratorium åbnet 1921. Bearbejdede 1916 en modelforestilling Książę Niezłomny (Den standhaftige prins) af Calderón/Juliusz Słowacki, spillet i mange år udendørs i en funktionel scenografi. Bl.a. eksperimenterede han med et fælles teaterrum for skuespillere (selvopofrende personer) og tilskuere (vidner). Tydeligt beslægtet med Stanislavskij havde O stor indflydelse på efterkommeren Jerzy Grotowski. Et teater i Lublin er opkaldt efter O. Se også Leon Schiller.