Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ungarn

Oprindelig forfatter EwWA

Ungarn, I slutningen af 1800-tallet dukkede de første professionelle teatre op, hvor der blev spillet på ungarsk, og hvis ledere – heriblandt László Kelemen – udøvede omrejsende virksomhed. Først i begyndelsen af det 19. årh. opstod i mange byer enkelte etablerede scener, herunder et teater i Pest (1837) omdannet 1840 til Nemzeti Színház, Us nationale scene, som i sit repertoire promoverede ungarsk dramatik, bl.a. József Katona og Imre Madách. I takt med udviklingen af skuespilleruddannelsen fra 1864 voksede samtidig bevidstheden om instruktion og udformning af forestillingerne, på Népszínház (Folketeatret, 1875), hvor dramatikeren Ferenc Molnár fik sine realistiske dramaer opført.

Begyndelsen på det 20. årh. betød et modernistisk skift i Us teater, med en opblomstring af små avantgardescener, særligt det naturalistiske Thália Társaság (Thálias Selskab) stiftet 1904, til 1909 ledet af Sándor Hevesi, en årrække også chef for Nemzeti Színház. Teatret og dramatikken udviklede sig også frit i samme retning i mellemkrigstiden. Medens instruktøren Kálmán Nádasdy og scenografen Gusztáv Oláh eksperimenterede på Magyar Királyi Operaház (Ungarns Kongelige Operahus, 1884), havde avantgardisten László Moholy-Nagy i samarbejde med Bauhaus skabt et visionært koncept for ‘U-Teater’.

Efter 2. Verdenskrig blev teaterlivet underlagt statslig støtte og kontrol, men det hindrede ikke nye private teatre i at blomstre op, bl.a. Művész Színház (Kunstteatret) og Szabad Színház (Friteatret), begge åbnet 1945. Sovjetisk invasion 1956 satte en stopper for al kulturel udfoldelse. I starten af 1960'erne markerede Us dramatikere et satirisk bidende opgør med fortiden, bl.a. Tibor Déry, Ernó Urbán, Ferenc Karinthy, Endre Fejes og István Csurka samt absurdistisk nutid, bl.a. István Örkény. Teatrene fulgte trop og bidrog ligeledes med mange revisionistiske forestillinger. En særlig indsats tilskrives teatret i Kaposvár, hvor Gábor Zsámbéki, Tamás Ascher og István Paál realiserede deres visioner, samt Huszonötödik Színház (Teater 25) stiftet 1970 i Budapest, en kunstnersammenslutning, som satsede på kollektivt arbejde med deltagelse af tilskuerne. Regimeskiftet fra kommunisme til kapitalisme betød nye tider, men samtidig hårde betingelser for Us teaterliv. Problematikken omkring de fra Vesten overførte værdier kom straks til udtryk i mange værker skabt bl.a. af Árpád Schilling, som leder sit eget teater, Krétakör Színház.

Annonce

Bibliografi: Czigány, L The Oxford History of Hungarian Literature 1984; Dénes, T Le Décor du théâtre en Hongrie: passé-present 1973; Goldstein, J A History of Hungarian Drama between 1945 and 1970 1974; Klauiczayt, T A History of Hungarian Literature 1978; Kun, E Die Theaterarbeit von Sándor Hevesi: Ungarns Beitrag zur Reform des europäischen Theaters im 20. Jahrhundert 1978.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ewa Walczak Andersen: Ungarn i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430497