Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teatr im. Juliusza Słowackiego

Oprindelig forfatter EwWA

Teatr im. Juliusza Słowackiego, polsk teater i Kraków, pl. Św. Ducha 1. Åbnet 1893 som Teatr Miejski (Byens Teater) under ledelse af Tadeusz Pawlikowski. Skiftede navn på romantikeren Juliusz Słowackis 100-års fødselsdag. Teatret fik hurtigt en national, næsten legendarisk status under stærk påvirkning fra den nye kunstneriske bevægelse Młoda Polska (Det Unge Polen), historisk primus motor for udviklingen af polsk scenografi. De første ledende kræfter satsede på den nyeste dramatik, bl.a. af symbolisten Stanisław Wyspiański, som i perioden 1897-1907 var knyttet til teatret. Premieren på Wyspiańskis Wesele (Brylluppet) 1901 var teatrets allervigtigste. Den markerede det moderne gennembrud i polsk teater.

Teatrets hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ewa Walczak Andersen: Teatr im. Juliusza Słowackiego i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428639