Teréz Brunszvik, 17.7.1775-23.9.1861, ungarsk pædagog, som organiserede kvindeforeninger og arbejdede for at sikre kvinders adgang til uddannelse. Under indflydelse af den schweiziske pædagog Johann Heinrich Pestalozzi, som hun havde truffet, grundlagde Teréz Brunszvik i 1828 den første børnehave i Ungarn, som hurtigt blev fulgt af flere. Hendes idéer har været en rig inspirationskilde for senere generationer af pædagoger.