Jozef Tiso var en katolsk præst og slovakisk politiker, der blev leder af den autoritære tyske lydstat Slovakiet lige før og under 2. verdenskrig.
Tiso blev i 1938 formand for det stærkt nationalistiske Slovakiske Folkeparti, der udnyttede Tjekkoslovakiets svækkelse efter Münchenaftalen i 1938 til at oprette et autonomt Slovakiet med et fascistisk præget etpartisystem. Den 14. marts 1939 udråbtes en uafhængig slovakisk stat under tysk beskyttelse, og som statens præsident frem til 1945 var Tiso ansvarlig for bl.a. statens medvirken i udryddelsen af de slovakiske jøder.
Tiso blev i 1947 dødsdømt og henrettet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.