Opava, ty. Troppau, tjekkisk industriby 25 km NV for Ostrava; 60.726 indb. (2004). Byen har bl.a. medicinalindustri, kemisk industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustri. Opava er kulturelt centrum for Tjekkiets mæhrisk-schlesiske historiske region med teater, universitetet Slezská Univerzita (grdl. 1991) og Det Schlesiske Landsmuseum. Byen var – som mæhrisk Schlesien generelt – multietnisk tysk-polsk-tjekkisk til 1945, men er i dag altovervejende tjekkisk befolket.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.