Kotor, (ital. Cattaro), by i Montenegro, 70 km NØ for Podgorica; 5600 indb. (1991). Befolkningen består udelukkende af montenegrinere og serbere, idet det kroatiske mindretal blev fordrevet i 1991. Kotor grundlagdes af romerne og var i 900-t. en selvstyrende by i den serbiske middelalderstat. Den kom i 1918 under Jugoslavien. Byen har flere historiske mindesmærker, bl.a. en ringmur fra tidlig middelalder.