Faktaboks

Etymologi
Navnet stammer fra det latinske Romanus, der betyder 'borger i Rom', og blev brugt til at understrege den fælles arv fra Rumæniens tre hovedregioner - Moldova, Transsylvanien og Valakiet - under deres gradvise forening fra midten af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.
Officielt navn
România
Dansk navn
Rumænien
Styreform
semi-præsidentiel republik
Hovedstad
Bukarest
Indbyggertal
19,2 millioner (nationalt estimat, 2021)
Areal
230 080 km²
Indbyggere pr. km²
84 (2019)
Officielt/officielle sprog
rumænsk (officielt) 85,4 %, ungarsk 6,3 %, romani 1,2 %, andre 1 %, uspecificeret 6,1 % (2011)
Religion
ortodokse kristne (inklusive alle under-trossamfund) 81,9 %, protestanter (forskellige kirkesamfund inklusive reformerte og tilhængere af pinsebevægelsen) 6,4 %, romerskkatolske 4,3 %, andre (inklusive muslimer) 0,9 %, ingen religion eller ateister 0,2 %, uspecificeret 6,3 % (2011)
Nationaldag
Rumæniens nationaldag er landets foreningsdag (foreningen af Rumænien og Transsylvanien) den 1. december (1918).
Statsoverhoved
præsident Klaus Iohannis (siden den 21. december 2014)
Statsminister
premierminister Marcel Ciolacu (siden den 15. juni 2023)
Møntfod
leu, i flertal lei
Symbol
kongeørnen
Valutakode
ROL
Nationalsang
Deșteaptă-te, române! ('vågn op, Rumænien!')
Engelsk navn
Romania
Uafhængighed
den 9. maj 1877 (uafhængighed proklameret fra Osmannerriget); den 13. juli 1878 (uafhængighed anerkendt af Berlinkongressen); den 26. marts 1881 (kongeriget proklameret); den 30. december 1947 (republikken proklameret)
Befolkningssammensætning
rumænere 83,4 %, ungarere 6,1 %, romaer 3,1 %, ukrainere 0,3 %, tyskere 0,2 %, andre 0,7 %, uspecificeret 6,1 % (2011) – Romabefolkninger undervurderes normalt i officiel statistik og kan repræsentere 5-11 % af Rumæniens befolkning.
BNP pr. indb.
70.985 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 71,5, kvinder 78,4 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,816 (2018)
Indeks for levevilkår, position
52 (2018)
Gini-koefficient
36,0 (2017)
CO₂-udledning pr. indb.
3,6 ton (2014)
Internetdomænenavn
.ro
Flag
.
.

Rumænien er en republik i Østeuropa, der blev samlet i 1859, blev internationalt anerkendt ved Berlinkongressen i 1878 og fik sine nuværende grænser efter 2. Verdenskrig. Landet tilhører landskabeligt og kulturelt både Balkan og Mellemeuropa.

Rumænien oplevede som det eneste østblokland borgerkrigslignende tilstande ved kommunismens fald i 1989. Landet har som politisk hovedmål haft at blive optaget i NATO og EU så hurtigt som muligt; det første lykkedes 2004, og optagelse i EU skete per 1. januar 2007. Landet kæmper bl.a. med en dårligt vedligeholdt energisektor og betydelige forureningsproblemer. Landets bruttonationalprodukt per indbygger ligger stadig langt under niveauet for det fattigste af de i 2004 optagne lande i EU, Letland.

Nationalflag

Flaget blev i sin nuværende udformning indført i 1989. Læs mere om Rumæniens nationalflag.

Geografi

Med sine 19 millioner indbyggere er Rumænien et af Central- og Østeuropas vigtigste lande. Landet afgrænses af Donau mod syd, af Sortehavet mod øst, af floderne Donau og Prut mod nordøst og mod nord (mod Ukraine) af Tisza-floden. Et stykke af vejen og mod Ungarn i vest er grænsen trukket nord-syd ca. 50 km øst for Tisza.

Landet er rigt udstyret med bjerge, skove, sletter og floder. Det domineres af bjergkæden Karpaterne, der slynger sig fra Jernporten i sydvest til Bukovina i nordøst. Dyrelivet er Europas rigeste med store pattedyrarter som bjørn, ulv og vildsvin.

Sletten nord for Donau med storbyerne Bukarest og Craiova rummer Europas mest frugtbare agerjord. Her er majs-, hvede- og solsikkemarker, så langt øjet rækker. Klimaet sikrer dyrkning af vin samt alle former for frugt og grøntsager. Landet rummer også rige ressourcer i undergrunden. I Apuseni-bjergene i vest er der guldminer, hvor man siden oldtiden har udvundet guld. Der er andre vigtige råstoffer som kul og jern flere steder. I mange år var Rumænien Europas største producent af olie.

Fra naturens hånd har Rumænien alle forudsætninger for at blive et rigt og velstående samfund og dog har det altid været et fattigt land. Det rumænske paradoks er et rigt land befolket af fattige og nogle få rige. I historiebøgerne kan man læse den karakteristik, at Rumænien ikke er et land, men en forretning. Med dette menes, at stormagterne siden oldtiden har trukket ressourcer ud af landet. Romerne erobrede landet for at finde guld og korn. Tyrkerne beskattede landet fattigt, russerne og senere Sovjetunionen malkede landet for ethvert overskud og Tyskland gjorde det samme under 2. Verdenskrig.

Befolkning

Næsten 90 procent af befolkningen er rumænere; 7,1 procent er ungarere, 1,8 procent romaer og 0,5 procent tyskere. Blandt de i alt 18 anerkendte nationale mindretal findes ukrainere, russere, serbere, slovakker og bulgarer. Læs mere om Rumæniens befolkning.

Sprog

Officielt sprog er rumænsk. Læs mere om Rumæniens sprog.

Religion

Ca. 87 procent føler sig tilknyttet den rumænske ortodokse kirke. Læs mere om religion i Rumænien.

Forfatning

Republikken Rumæniens forfatning er fra 1991. Læs mere om Rumæniens forfatning.

Politiske partier

Rumænsk partipolitik har siden 1990 været præget af et stort antal partier, interne magtkampe og hyppige opsplitninger, sammenlægninger og navneændringer. Læs mere om Rumæniens politiske partier.

Økonomi

Under den socialistiske periode var Rumænien en planøkonomi; økonomien er blevet reformeret i 1990'erne og især efter 2000. Læs mere om Rumæniens økonomi.

Sociale forhold

Rumæniens tilpasning til markedsøkonomi ændrede i 1990'erne de sociale forhold i landet radikalt. Læs mere om sociale forhold i Rumænien.

Sundhedsforhold

Rumænien har en tvungen sygeforsikringsordning. Læs mere om sundhedsforhold i Rumænien.

Militær

Udrustningen domineres af ældre, sovjetisk materiel. Læs mere om Rumæniens militær.

Uddannelse

Siden 1989 er uddannelsessektoren blevet kraftigt reformeret. Læs mere om Rumæniens uddannelsessystem.

Massemedier

Det rumænske mediemarked har siden 1989 været et af de mest dynamiske i det sydøstlige Europa. Læs mere om Rumæniens massemedier.

Arkitektur og billedkunst

Med sammenslutningen i 1862 af Valakiet og Moldavien opstod en national kunst. Læs mere om Rumæniens arkitektur og billedkunst.

Litteratur

Den rumænske litteratur har sit særlige præg, der er skabt af tidernes historiske omvæltninger samt af de forskelligartede kulturelle strømninger fra øst og fra vest. Læs mere om Rumæniens litteratur.

Dans

Landet har en levende folkedansetradition. Læs mere om dans i Rumænien.

Musik

Rumænien har en rig musiktradition. Læs om kunstmusik og folkemusik i Rumænien.

Film

Det franske Pathé Films oprettede i 1911 et selvstændigt produktionsfirma i Rumænien. Læs mere om rumænsk film.

Vin

Rumænien har en præcis og detaljeret vinlov, som i stil med den tyske både angiver vinens oprindelse og sødmegrad. Læs mere om rumænske vine.

Historie

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig