Er det rumænske ord for Jernporten, som er et af Europas største vandkraftværker. Det ligger tæt på byen Orsova, hvor Donau danner grænse mellem Rumænien og Serbien. Her løber Donau mellem stejle bjerge og var indtil Jernporten blev anlagt vanskelig at besejle. Ved at bygge dæmningen gjorde man Donau farbar for store skibe, ligesom kraftværket fremstillede elektricitet.

Jernporten var et fælles projekt mellem Rumænien og Jugoslavien, som Tito og Gheorgiu Dej lagde grundstenen til i 1964. Det blev afsluttet i 1972 og har gennem årerne leveret elektricitet til Rumænien og Jugoslavien/Serbien. Da man byggede dæmningen hævede man vandstanden med 40 meter på en mere end 100 km. strækning bag dæmningen. Byen Orsova Veche (gamle) med 5000 indbyggere måtte evakueres og Orsova Noua (nye) genopbygges.

Via Trajana hed den vej romerne anlagde på den serbiske side, da man indledte felttoget mod Dakien i år 105. Vejen var en smal afsats hugget ind i klippesiden, men er nu oversvømmet.

På den serbiske side (vest for jernporten) huggede man i oldtiden en mindetavle (Tabula Traiana) ud i klippesiden for at ære Kejser Trajans erobring af Dakien. For at bevare mindetavlen skar man den ud af klippen og hævede den 30 meter. På den rumænske side har man i vore dage udhugget et kæmpeportræt af dakernes sidste konge Decebal.

Turister der sejler gennem jernporten kan opleve begge monumenter. H.C. Andersen fortæller i En Digters Bazar om, hvor vanskeligt det var at sejle gennem passet i 1840.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig