Ferdinand 1. (konge af Rumænien)

Ferdinand 1. var konge af Rumænien fra 1914 til 1927. Ferdinand, der var prins af Hohenzollern-Sigmaringen, efterfulgte sin farbror Carol 1., der var barnløs. Ferdinand giftede sig i 1893 med Prinsesse Marie af Edinburgh (1875-1938), der på den fædrene side var barnebarn af dronning Victoria og på mødrenes side af zar Aleksander 2. Ferdinand og Marie fik seks børn, men ægteskabet var ikke lykkeligt.

Støttet af det nationalliberale parti og af den britiskvenlige Marie lykkedes det Ferdinand indtil august 1916 at holde Rumænien ude af 1. Verdenskrig. Kongen og regeringen så efter krigsudbruddet muligheder for at samle Rumænien og især få Transsylvanien indlemmet i moderlandet. Derfor forhandlede man tidligt efter 1914 med Ententemagterne om at få ændret landegrænserne. Hvis Rumænien gik i krig mod Tyskland og Østrig-Ungarn, ville England og Rusland så hjælpe med at flytte grænserne? Det endte i 1916 med en aftale, hvor Rumænien forpligtede sig til at erklære Aksemagterne krig, på betingelse af at man fik våben og udstyr fra ententen og at Rusland gik i offensiven på Østfronten. Krigen begyndte for Rumæniens vedkommende i august 1916 og udviklede sig først til en katastrofe, da næsten hele landet blev erobret af den tyske hær.

Krigen endte dog godt for Rumænien, for efter Ententemagternes sejr blev provinserne Transsylvanien, Bessarabien og Bukovina i slutningen af 1918 sluttet sammen med Valakiet og Moldavien til et Storrumænien. Sjældent har et kongepar kunnet triumfere, som da Kong Ferdinand og Dronning Maria i december 1918 red ned af Calea Victorie i Bukarest for at fejre de tabte provinsers indlemmelse.

Den officielle godkendelse af de nye grænser kom på Versailleskonferencen i 1919, hvor premierminister Ion Brătianu måtte have hjælp fra Dronning Marie for at overtale Frankrig og USA til at godkende Storrumæniens grænser. USSR nægtede at anerkende grænserne.

Først den 15. februar 1922 kronedes Ferdinand i byen Alba Iulia til "alle rumæneres konge". Han fik tilnavnet integritorul 'foreneren'.

Ferdinands regeringsår var præget af udvikling og konsolidering af den moderne stat, og en omfattende jordreform blev gennemført. Det var også i hans regeringstid, at Rumænien fik en ny grundlov, nemlig i 1923.

Ferdinand døde i 1927 og blev ikke efterfulgt af sønnen Karl, der havde frasagt sig tronen, men af sit seks år gamle og derfor umyndige barnebarn, Michael 1., hvor en af de tre formyndere var Ferdinand 1.'s anden søn, prins Nicolae.