Potocki er en polsk adelsslægt, der stammer fra landsbyen Złoty Potok ved Częstochowa. I slutningen af 1500-tallet sluttede familien sig til Sigismund 3. Vasa. Den opnåede stor politisk indflydelse og erhvervede sig meget store godser, især i den østlige del af Polen-Litauen. Ved siden af familierne Czartoryski og Poniatowski blev medlemmer af slægten Potocki de mægtigste magnater i Polen.

I 1661 grundlagde Potocki-slægten byen Stanisławów, det nuværende Ivano-Frankivsk i Ukraine, og opkaldte den efter hetmanen (hærlederen) Stanisław "Rewera" Potocki (1589-1667).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig