Den Polske Arvefølgekrig var en strid 1733-1735 mellem forskellige kandidater til den polske trone efter August 2. Mocnys død. Den indfødte kandidat, Stanisław 1. Leszczyński, fik støtte fra sin svigersøn, kong Ludvig 15. af Frankrig, og blev i september 1733 valgt af det polske parlament, Sejmen.

Men Rusland og Østrig støttede August 2.s søn, kurfyrst Frederik August af Sachsen, og russiske interventionsstyrker gennemtvang, at han i januar 1734 blev kronet til konge i Kraków under navnet August 3.

Frankrig, der havde erklæret krig mod Østrig, gik ved fredsslutningen den 3. oktober 1735 ind på at overtale Stanisław Leszczyński til at give afkald på den polske trone, hvilket han gjorde i 1736.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig