Bytom er en by i det sydlige Polen 80 km nordvest for Kraków; den har lidt over 161.000 indbyggere (2021).

Bytom, der blev grundlagt i 1000-tallet, voksede i 1200-tallet med udnyttelsen af bly- og sølvforekomsterne i området. Bytom tilhørte Østrig 1697-1741 og overgik derefter til Preussen. I 1945 blev byen polsk.

Områdets store kulforekomster var årsag til en kraftig sværindustriel udvikling af byen efter 2. Verdenskrig. Bytom er en del af industriregionen i Øvre Śląsk og indgår i det næsten sammenhængende byområde omkring Katowice. Det er et af de mest forurenede områder i landet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig