Bolesław 2. Śmiały, Den Dristige, 1039-1083, hertug af Polen 1058-76, konge 1076-79. Bolesław førte krige mod Bøhmen og mod Kyjiv, hvorfra han i 1069 erobrede området mellem floderne Bug og San. Da han i 1079 dødsdømte og henrettede biskop Stanislaus af Kraków (kanoniseret 1253), drev de polske stormænd Bolesław i landflygtighed og gjorde hans yngre broder Wladysław Hermann (1043-1102) til hersker.