Khaskovo, Haskovo, by i det sydøstlige Bulgarien 200 km SØ for Sofia; 99.000 indb. (2001). Khaskovo er hovedstad for provinsen af samme navn (5543 km2, 270.000 indb. (2005)) og ligger i et område med store forekomster af lignit. Byen har især maskinproduktion; desuden findes tobaksindustri, der forarbejder de fortrinsvis orientalske sorter fra oplandet til cigaretter.