Boris 2., ca. 950-977, zar af Bulgarien. Boris, der var søn af zar Peter 1., blev holdt som gidsel i Det Byzantinske Rige fra 963. Efter Peters død i 970 vendte han hjem til hovedstaden Preslav, hvor han i 971 blev taget til fange, og Bulgarien kom derved under Det Byzantinske Rige. I 976/77 flygtede Boris fra Konstantinopel og blev ved en fejltagelse dræbt af bulgarske grænsevagter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.