Domæne, (af fr. domaine 'gods, ejendom', af lat. dominium 'herredømme'), fra middelalderen og fremefter den jord og de ejendomme, der lå direkte under kongens kontrol; i nyere tid statens ejendomme, specielt landejendommene. Domænet var i Danmark af stor betydning navnlig i tiden efter Reformationen, da kongen havde inddraget det tidligere meget omfattende katolske kirkegods. Domæneindtægter var indtil 1620'erne kongens vigtigste indtægtskilde, men da staten derefter fik større muligheder for indtægter fra skatteudskrivning, mistede domænet betydning, og størstedelen blev solgt mellem slutningen af 1600-t. og midten af 1800-t.