G.D.H. Cole, George Douglas Howard Cole, 1889-1959, britisk arbejderhistoriker. Cole var fra 1912 knyttet til universitetet i Oxford, fra 1944 som professor. Hans værker om arbejderbevægelsens historie og om sociale forhold fik stor indflydelse på den britiske arbejderbevægelses ideologiske udvikling; hovedværker er A Short History of the British Working Class Movement (1925-27) og A History of Socialist Thought (1953-60). Cole er tillige forfatter til en række kriminalromaner.