Kumanerne var tyrkiske stammer, der i midten af 1000-tallet bredte sig over en stor del af den eurasiske steppe fra Aralsøen i øst til Sortehavets nordkyst. De indgik i det konglomerat af tyrkiske stammer, der er blevet kendt under betegnelsen kiptjak.

Faktaboks

Også kendt som

polovtsere

Kumanerne fik stor betydning for Kyivstaten, idet de efter deres fremtrængen i steppeområderne syd for Kyiv umuliggjorde landbrug i de sydlige grænseregioner, og frem til slutningen af 1000-tallet afskar de Kyivs handelsforbindelser med Det Byzantinske Rige.

Kyivstatens problematiske forhold til kumanerne blev temaet i Igor-kvadet. De forblev en fare for Kyivstatens sydgrænse, indtil de i 1200-tallet blev overvundet af mongolerne og sammen med dem indgik i Den Gyldne Horde. Stammerne blev nu spredt. Nogle blev slaver, bl.a. de såkaldte mamlukker, andre slog sig ned i Ungarn og på Balkan, og en del blev hjælpetropper i den byzantinske hær.

Deres sprog kendes via Codex Cumanicus, en slags ordbog fra det sene 1200-tal, samt fra ordbøger og grammatikker fra Mamlukimperiet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig