Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zjytomyr

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Zjytomyr, russ. Zjitomir, provinshovedstad i Ukraine 140 km vest for Kyjiv; 271.200 indb. (2013). Byen har sværindustrielle virksomheder, kemiske industrier og en række fødevare- og andre letindustrier (hørbearbejdning og produktion af musikinstrumenter). Der findes læreanstalter og kulturinstitutioner, bl.a. mindemuseum for digteren V. Korolenko.

Byen blev grdl. i 800-t., var 1320 litauisk, senere polsk og fra 1793 russisk. Flere kirker fra 1600- og 1700-t. er bevaret. Under 2. Verdenskrig havde Heinrich Himmler sit ukrainske hovedkvarter i Zjytomyr. De fleste af byens jøder blev myrdet, og Himmler indledte et stort, fejlslagent eksperiment med at genbosætte området med tyske indvandrere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Zjytomyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184253