Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vinnytsja

Oprindelige forfattere BKle og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

Vinnytsja, russisk Vinnitsa, by i Ukraine ved floden Sydlige Bug; 372.500 indb. (2010). Byen har maskinindustrier, kemiske værker og en bred vifte af letindustrier. Der er flere højere læreanstalter og en række kulturinstitutioner.

Navnet er en afledn. af ukrainsk vino 'medgift, løsepenge'.

Byen blev grundlagt 1363 som litauisk fæstning og indlemmet i Rusland 1793. Der er bevaret en række kirker og klostre fra 1600- og 1700-t. Under de stalinistiske udrensninger 1937-38 myrdede NKVD omkring 9500 personer i Vinnytsja. Efter den tyske invasion af Sovjetunionen i 1941 dræbte tyskerne ca. 28.000 jøder i Vinnytsja. Under den kolde krig var der militærbaser i området, og siden 1992 har har Ukraines luftvåben haft hovedkvarter i byen

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Kledal, Lars Peder Poulsen-Hansen: Vinnytsja i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180437