• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ukraine (Geografi)

Oprindelige forfattere JJoeJ og LP-H Seneste forfatter Redaktionen

De nuværende grænser hører efterkrigstiden til. Den daværende Ukrainske Sovjetrepublik blev ved fredsslutningen udvidet med tidligere polske, tjekkoslovakiske og rumænske områder, og dernæst blev Krimhalvøen i 1954 overført fra Den Russiske Sovjetrepublik. Ukraine er overvejende sletteland. Mod vest ligger dog Det Volynsk-podolske Højland og Karpaterne, mod syd bjergene på det sydlige Krim og mod SØ Donetskplateauet. Landet gennemløbes af sydgående floder (Dnestr, Bug, Dnepr, Donets), der har udløb i Sortehavet og Det Asovske Hav. Typisk naturlig bevoksning i lavlandet er græssteppe. Klimaet er tempereret fastlandsklima, næsten subtropisk ved Krims sydkyst.

Befolkning

Ukraines blodige historie i 1900-t. afspejler sig, nok uden europæisk sidestykke, i udviklingen i befolkningen, hvis antal 1913-60 kun voksede fra 35 millioner til 42 millioner. De menneskelige tab som følge af 1. Verdenskrig, borgerkrig og efterfølgende hungerkatastrofe var millionstore, kollektiviseringen af landbruget og den dermed sammenhængende hungersnød i 1932-33 kostede 5-7 millioner mennesker livet, og endelig indebar 2. Verdenskrig på ukrainsk område tab, der lå på 15-20% af befolkningen, herunder næsten alle jøderne i det nuværende vestlige Ukraine. Befolkningsudviklingen stabiliserede sig efter 2. Verdenskrig, men tallet er nu faldende, bl.a. i sammenhæng med den dybe krise efter selvstændigheden; tilbagegangen blev i 1999 anslået til 0,6% om året. Alt i alt er befolkningstallet faldet med over 4 mio. fra selvstændigheden til 2005. Den russisktalende del af befolkningen (17%), som i vid udstrækning indvandrede i forbindelse med industrialiseringen, er koncentreret i de østlige industriområder samt på Krimhalvøen, hvortil de især kom efter anlæg af jernbaner i 1876, mens befolkningen i det centrale og vestlige Ukraine er ukrainsktalende; det er en forskel, der ved alle valg i det selvstændige Ukraine har vist sig at have politisk betydning.

Erhverv

Ukraine har pga. beliggenhed og naturresurser været et nøgleområde i den økonomiske udvikling i både det zaristiske Rusland og Sovjetunionen. Ukraine spillede en afgørende rolle for den russiske kornproduktion og -eksport før 1. Verdenskrig, og ukrainsk landbrug var et hovedmål for kollektiviseringen i 1930'erne. En væsentlig del af det ukrainske lavland består af den frugtbare sortjord, chernozem, og vigtige afgrøder er hvede og majs foruden kartofler, sukkerroer, grøntsager og vin. Ukraine spillede også en stor rolle i den begyndende industrialisering, som fandt sted i zartidens Rusland, og ikke mindst under 1930'ernes femårsplaner, hvor adskillige store og prestigefyldte projekter blev placeret i Ukraine, bl.a. investeringer i vandkraft ved Dnepr. Jernmalmen i Krivoj Rog i det centrale Ukraine og kullene i Donets dannede grundlag for opbygningen af ukrainsk sværindustri og en betydelig maskinindustri. Andre vigtige mineraler er mangan, fosfater og titan, ligesom der findes olie og naturgas. Elektricitetsproduktionen (1998) er baseret på fossile brændstoffer (45%), vandkraft (10%) og kernekraft (45%). Flere olie- og gasledninger fra felterne i Rusland er ført gennem Ukraine. Vigtigste havn ved Sortehavet er Odessa.

Annonce

Den økonomiske udvikling siden selvstændigheden har været præget af krise pga. administrativt kaos og det bratte sammenbrud af de fleste af de økonomiske netværk, der bestod før 1991, herunder handelsforbindelserne til andre dele af den sovjetiske økonomi. Ifølge officielle tal (1999) er nationalindkomsten halveret siden 1991. På trods af nedgangen har arbejdsløsheden været beskeden, men den er stigende som følge af reformpolitik og afvikling af den statslige sektor. I 2005 var den officielle arbejdsløshed på under 3%, mens den reelle vurderedes at være langt højere. Tilbagegangen i industrien er generel, men har ramt relativt hårdest i maskinindustrien, mens energiintensive (metallurgiske) og til dels arbejdsintensive produktioner har oplevet relativt mindre fald. Udviklingen har medvirket til en betydelig import af energi, der ikke blot tynger handelsbalancen, men også medfører afhængighed af energieksportøren Rusland. Energiafhængigheden betyder også, at Ukraine på trods af internationalt pres har været tilbageholdende med at lukke kernekraftværker; værket i Tjernobyl, der oplevede en katastrofe i 1986, blev lukket permanent i dec. 2000.

Mange store virksomheder i de traditionelle industrisektorer er stadig statsejede, mens de ca. 11.000 kollektivbrug blev privatiseret i perioden 1999-2001, hvilket medførte en fremgang i landbruget. Reformlovgivning på andre områder (selskabslovgivning, regulering af finansielle institutioner, skattelovgivning mv.) udvikles langsomt og ofte vilkårligt, hvad der bidrager til en omfattende sort økonomi og den kriminalitet og korruption, der overalt i det ukrainske samfund falder i øjnene. En særlig hindring for økonomisk reformudvikling er det svage politiske og administrative system, hvis pålidelighed og evne til at gennemføre beslutninger vurderes til at ligge på det laveste niveau i Østeuropa. I 2000 begyndte dog en betydelig økonomisk vækst, der varede til 2005, hvor der noteredes en kraftig tilbagegang.

Miljø

Miljøproblemerne er meget store i form af forurening af luften og vandet i floder og ved Sortehavskysten, og der er drikkevandsmangel og skovdød. Der har ikke været midler til at mindske sværindustriernes og andre virksomheders belastning af miljøet, og brug af kul af stadig lavere kvalitet øger luftforureningen, ligesom den manglende vedligeholdelse af vandkraftværker og ikke mindst atomkraftværkerne giver sikkerhedsrisici for befolkningen. Miljøproblemerne søges afhjulpet med assistance fra udlandet, bl.a. EU, men hjælpen er utilstrækkelig, og dens effekt hæmmes af problemer i det politisk-administrative system.

Læs mere om Ukraine.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens-Jørgen Jensen, Lars Peder Poulsen-Hansen: Ukraine (Geografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176502