Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pavlo Skoropadskyj

Oprindelig forfatter JNN Seneste forfatter Redaktionen

Pavlo Skoropadskyj, 3.5.1873-26.4.1945, ukrainsk godsejer, general og hetman. Skoropadskyj blev efter et kup i april 1918 udnævnt til hetman over hele Ukraine, en titel, der bevidst knyttede forbindelsen bagud til kosakstaten. Skoropadskyjs regering havde som program genindførelse af lov og orden og restaurering af den førrevolutionære socioøkonomiske tilstand, herunder genindførelse af privat ejendomsret og tilbagegivelse af landområder til godsejerne. I løbet af sommeren og efteråret 1918 voksede modstanden mod ham. I november dannedes en konkurrerende regering, det såkaldte Direktorium, og i december abdicerede Skoropadskyj og flygtede til Tyskland. Her var han i Berlin leder af den ukrainske monarkistiske bevægelse og en af grundlæggerne af det ukrainske institut for videnskab. Han blev dødeligt såret ved et allieret luftangreb i april 1945.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joel Nordborg Nielsen: Pavlo Skoropadskyj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160319