Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pantelejmon Kulisj

Oprindelig forfatter JNN Seneste forfatter Redaktionen

Pantelejmon Kulisj, 7.8.1819-14.2.1897, ukrainsk forfatter, som sammen med digteren Taras Sjevtjenko og historikeren Nikolaj Kostomarov udgjorde den Dnepr-ukrainske intellektuelle triade i 1840'erne. Kulisj blev mistænkt for medlemskab af Kyrillos og Methodios Selskabet og blev arresteret i 1847; herefter var han en årrække i internt eksil i det indre Rusland. Han skrev flere værker om ukrainsk historie og blev herved grundlæggeren af ukrainsk historieskrivning og en forløber for M. Hrusjevskyj. Kulisj udgav den historiske roman Det sorte råd (1857) og samlede og udgav en lærebog i ukrainsk, Hramatka (1857 og 1861); her grundlagde han principperne for moderne ukrainsk ortografi. Hans retskrivning, af myndighederne nedsættende benævnt kulisjivka, blev forbudt i 1876 sammen med et generelt forbud mod anvendelsen af den "lillerussiske dialekt", dvs. ukrainsk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Joel Nordborg Nielsen: Pantelejmon Kulisj i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112012