Mykolajiv, russisk Nikolajev, by i Ukraine; 494.800 indb. (2015). Byen ligger ved floden Bugs nedre løb, tæt ved Sortehavet. Fra den vigtige havn er der udskibning af bl.a. korn, sukker og jern; flådehavnen er base for den ukrainske marine. Byen har stort skibsværft samt cement- og maskinindustri.