• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kyjiv

Oprindelige forfattere Kula, Lind og MFlo Seneste forfatter Redaktionen

Kyjiv. Det gamle Kyjiv med Andreas-katedralen th.

Kyjiv. Det gamle Kyjiv med Andreas-katedralen th.

Kyjiv, russisk Kijev, Kiev, hovedstaden i Ukraine; 2,9 mio. indb. (2015). Byen ligger på de grønne bakker på begge sider af Dneprs mellemste løb og er center for videnskab, kultur og industri; her findes bl.a. elektronisk, finmekanisk og kemisk industri samt fremstilling af maskiner, gummi, fødevarer og træ. Foruden universitet (1834) har byen videnskabsakademi, landbrugsakademi og arkitektskole; desuden opera og flere teatre.

Kyjiv er rig på kontraster. Stejle bakker (op til 200 m) og helt flade områder ved floden, tætte bykvarterer og store parker, brede boulevarder og motorveje og snævre stræder og gyder. I 1000-t. blev den øvre bydel omgivet af en borgmur, hvoraf rester af den berømte Gyldne Port stadig kan ses. Byens net af undergrundsbaner blev påbegyndt i 1960 og er under fortsat udbygning. Flere af de ældre stationer er prydet af paladsagtige udsmykninger.

Store dele af Kyjiv blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men meget er genopført, og nye satellitbyer skudt op i omegnen. I Sovjettiden var russisk det dominerende sprog i byen; fra 1990'erne afløstes det af ukrainsk.

Annonce

Kyjiv ligger ca. 100 km syd for Tjernobyl, hvor den store kernekraftulykke fandt sted i april 1986. Under normale vindforhold ville Kyjivs befolkning være blevet ramt af uoverskuelige skader, men vindretningen var mod sædvane i sydøst, da ulykken skete, og det radioaktive nedfald ramte ikke egentlige storbyer.

Arkitektur og museer

Fra Kyjivs storhedstid stammer Sofia-katedralen fra 1000-t. med eksteriør i barok fra 1700-t. Dens navn og byzantinske karakter skyldes Konstantinopels betydning som forbillede for byen under Jaroslav den Vise. Kirken rummer prægtige mosaikker og freskoer fra midten af 1000-t. Blandt flere klostre er det betydeligste det meget store Kyievo-Petjerskaja Lavra (grdl. 1051, se Huleklostret i Kyjiv) med underjordiske munkeceller; Peter den Store lod flere rigt udstyrede kirker føje til klostret, som nu igen bebos af munke, men også er museum. Andreas-katedralen er opført 1747-61 i barok, Vladimir-katedralen (1862-96) byggedes i anledning af 900-året for kristendommens indførelse i 988 og rummer monumentale vægmalerier. Fra 1960'erne til 1980'erne rejstes en række pompøse politiske monumenter. Kyjiv har tre righoldige kunstmuseer: Museet for Russisk Kunst, Museet for Ukrainsk Kunst og Museet for Vestlig og Orientalsk Kunst.

Historie

Tidspunktet for byens opkomst er omstridt, men den blev fra midten af 800-t. under navnet Kænugar∂r et støttepunkt for de skandinaviske varæger på vej fra Østersøen til Det Byzantinske Rige, og byen blev snart centrum i det rige, de skabte. 988-1299 var Kyjiv centrum for den russiske kirke, hvorom Sofia-katedralen endnu vidner.

I løbet af 1100-t. flyttede rigets politiske tyngdepunkt mod NØ, og Kyjivs nedgang kulminerede, da mongolerne i 1240 lagde den øde. Efter at have været under mongolerne indtil ca. 1362 erobredes byen af det ekspanderende litauiske storfyrstendømme, og da det i 1569 indgik i union med det katolske Polen, overførtes hele Kyivområdet hertil. Byen blev med det i 1632 grundlagte russisk-ortodokse gejstlige akademi sæde for modstanden mod katolsk pression. Fra 1654 var Kyjiv atter russisk.

Forskellen mellem russisk og ukrainsk kultur og sprog var nu allerede betydelig, og Kyjiv kom gennem akademiet til at spille en stor rolle for tidlig vesteuropæisk indflydelse i Rusland. Gennem 1700-1800-t. var Kyjiv en endnu ret ubetydelig guvernementsby. Men universitetet fra 1834 gjorde den til midtpunkt for en fremvoksende ukrainsk nationalisme, og jernbaneforbindelser fra 1869-71 skabte grundlag for industriel vækst.

Under revolutionerne og borgerkrigen var Kyjiv på skiftende hænder, men samtidig midtpunkt for ukrainsk separatisme; derfor afløste Kyjiv først i 1934 Kharkiv som hovedstad i Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik. 1941-43 var Kyjiv besat af tyskerne, og en stor del af befolkningen, ikke mindst jøder, blev likvideret eller sendt på tvangsarbejde i Tyskland (se også Babij Jar). Fra 1991 har Kyjiv været hovedstad i det selvstændige Ukraine.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kulavig, John Howard Lind, Margrethe Floryan: Kyjiv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106053