Kropyvnytskyj, by i det centrale Ukraine ved floden Inguls øvre løb; 234.300 indb. (2013). Byen blev grundlagt 1757 som fæstning. Indtil 1924 hed den Jelizavetgrad, 1924-36 Sinovjevsk, 1936-39 Kirovo og 1939-2016 Kirovograd eller Kirovohrad. Byen har tekstilindustri, jernstøberier og fremstilling af landbrugsmaskiner.